fredag den 9. september 2011

Apathy - Honkey Kong


"Bring out the apes, the gorillas, the monkeys, the junkies /
Half money half bummy, half genious half dummy"

En af hardcore underground-scenens helt store helte igennem de sidste mange år, Connecticut rapperen Apathy, er ude med sit tredje album, som bestemt af hans "største" værk til dato.
Samtidig er det en mærkelig plade, der synes usædvanligt ufokurseret og derfor svær at placere på en karakterskala. Det er tydeligt, at Apathy gerne vil nå en hel helvedes masse forskellige ting på ene og sammen plade, så udover at pladen er alt for lang (jeg har bonus-tracks versionen) og har alt for mange features, så svinger den i kvalitet og kohærens som havde den en promille på fem.

Apathy var første gang at finde på Jedi Mind Tricks' debutalbum The Psycho-Social..... fra '97, og man må sige at der er sket meget på det halvandet årti han har været aktiv. Fra samarbejde med Celph Titled, Demi Godz, Get Busy Committee og Army of the Pharoahs, til mixtapes og to studioplader forinden denne. Honkey Kong fungerer således som "samlepunkt" for Apathy's karriere indtil nu. De fleste af hans samarbejdspartnere igennem årene er at finde på denne skive, samt en ordenlig håndfuld nye ansigter, der understreger hvor langt Apathy er nået. Det mærkelige er dog, at der er så meget på Honkey Kong der halter seriøst bagud. - Vi har numre som "Holy Ghost" og "Albino Gorillas", der ikke bare er dårlige men nærmest forfærdelige. "Death To the Culture Vultures", "No Rapper", "Smoke Weed Everyday", "East Coast Rapist" og "The Recipe" (der endda er gæstet af Xzibit) hører alle under kategorien 'gabende standard'. Selv den DJ Premier producerede "Stop What Ya Doin'" er ganske ringe. Allerede her er vi oppe på forholdsvist mange ligegyldige skæringer.

Til gengæld er der numre som den fænomenale "The Villain", som Apathy selv har produceret, hvor han slår hovederne sammen med Ill Bill for at fortælle om de mange ondskabsfuldheder, der regerer vores verden. På den Evidence producerede "Check To Check" fortæller Apathy om hvordan det er at være bund-fattig og altid på røven. Leveret med oprigtighed og hans ærlige touch, disker han op med fremragende passager, som når han rapper:

"It's funny how it makes you feel like you ain't man /
Trying to justify why you making payment plans /
I never made it 'cause I never tried to make you dance /
I'm making ends meet while Diddy's making bands"



Derudover er der også en herligt masse straight up dope hiphop, som den tonstunge, DJ Mugs producerede "Fear Itself", "Never Say Never", "Squeeze" med en utrolig Blacastan i hopla, og så selvfølgelig pladens kronjuvel, den Beatminerz producerede "Peace Connecticut", der ganske simpelt er et af de bedste numre fra i år overhovedet.



Selvom Apathy hører de tunge drenge til, så er han bestemt ikke bleg for at tone sine produktioner og armbevægelser en smule ned. "All I Think About" med Action Bronson er således et soul'et og helt igennem cool nummer. På "Make Alotta Money" er Joni Mitchell's "River" samplet til perfektion, og resulterer i et letflydende, virkelig effektivt track. "1.52 A.M." bæres op af en tyk basgang og kække fingerkneps, og fortællingen herpå er simpelthen mageløs.

Som skrevet i starten er Honkey Kong en besynderlig plade. Der er vitterligt numre herpå til at fylde hele 1-til-10 skalaen ud. Fabelagtig hiphop er der masser af, - jammerlige ligegyldigheder ligeledes. Det, der i sidste ende redder pladen fra at være overvejende "god", er Apathy selv, som simpelthen er en fantastisk rapper. Jeg havde måske forventet lidt mere flow akrobatik á lá hans vers på "Swashbuckling" fra Celph Titled's Nineteen Ninety Now, men han holder sig til de mere ligetil leveringer, for at lægge vægt på indholdet. Et kompromis jeg bestemt ikke har noget imod.
Til trods for de talrige numre, der repræsenterer hiphop når den er typisk - og derved kedelig - så er Honkey Kong bestemt værd at investere i. 23 numre for 64 kroner (iTunes) - det kan man ikke tillade sig at brokke sig over. Og så får man altså - for lige at gentage mig selv - et af årets top-skæringer i "Peace Connecticut" med i købet.

4/6

1 kommentar:

Søren sagde ...

DJ Premier tracket er da super godt og passer perfekt til Ap & Celph! Desuden så er Albino Gorillas med Esoteric blandt albummets bedste tracks, men det er vel en smagssag...